Jacob Mignon Artikler

En ny lov er trådt i kraft, som blandt andet giver Børne- og Undervisningsministeriet mulighed for at fordele elever rundt på landets gymnasier. Regionrådsmedlem Nicolaj Bang (C) mener, at det er forkert at fjerne det frie skolevalg.

• Af Jacob Mignon

Der har i en årrække været tale om problemer vedrørende elevsammensætningen på Århus Gymnasium, Tilst (tidligere Langkær). Andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er nemlig så høj, at etnisk danske elever vælger skolen fra. Spørger man Nicolaj Bang (C), er den eneste løsning at lukke skolen. I stedet holder man skolen i live ved at flytte elever til skolen mod deres vilje.

”Det handler om, hvor meget man som myndighed kan tillade sig at flytte rundt med folk, og min holdning er: Så lidt som muligt. Her har vi så et område i en helt central del af dit liv, hvor vi siger ’her skal I gå, her bestemmer vi for dig’. Det synes jeg ikke er i orden,” siger Nicolaj Bang.

Multikulturel elevsammensætning har fordele

Der kan både være fordele og ulemper ved en multikulturel elevsammensætning på et gymnasium. Det mener David Reimer, professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Århus. Han påpeger, at det er vigtigt for unge at lære at begå sig i et miljø, som også afspejler det egentlig samfund.

”Det er bestemt en fordel, at man har en forskellig elevsammensætning, fordi det danske samfund også er forskelligt,” siger David Reimer.

Dertil tilføjer han, at den store elevflugt kan skyldes en dominoeffekt blandt eleverne, hvor de følger hinandens valg, og derved skaber det billede, som de i første omgang gerne ville undgå.

Idealet er frit skolevalg for alle

For Nicolaj Bang er det et spørgsmål om ideologi. Han mener, at vi så vidt muligt skal sikre frit skolevalg for landets gymnasielever.

”Ideelt set synes jeg, at vi skal have fuldstændig frit skolevalg. Og dem vi skal flytte rundt, bør så også være – hvis jeg må lyde lidt brutal – dem, der er problemer med, og ikke dem, der ikke er problemer med,” siger Nicolaj Bang, som mener at løsningen derfor må være at lukke Århus Gymnasium, Tilst.

Nicolaj Bang anerkender dog også, at en lukning af skolen ville fratage det frie valg for de elever, som faktisk ønsker at gå på Århus Gymnasium, Tilst.

”Jo det gør det. Og det er her jeg siger, at her er en situation, som er samfundsmæssig så vigtig. Altså det, at vi får to befolkningsgrupper til at blive til én. Så her er vi nødt til at bruge en vis form for tvang,” siger han.

Angst, depression, seksuelle overgreb og selvmordstanker. Mathias har kæmpet med det hele, lige siden han for alvor har kunnet kalde sig voksen. Nu vil han inspirere andre mænd til også at belyse deres skygger.

Af Jacob Mignon 22/04-2020

Mathias Søby Kristensen, 24, har netop færdiggjort 2. semester på VIA i Århus. Han er ved at uddanne sig til sygeplejerske, men er nu sygemeldt grundet psykiske udfordringer. Han har haft ekstremt svært ved at tale om det, og det hele er blevet ignoreret til fordel for en massiv mængde arbejde og grænsesøgende byture. Men nu åbner han op.

”En del af den her rejse vil jeg bruge på at kæmpe for at bryde tabuet omkring, at sårbarhed og dårligdom er socialt uacceptabelt, og at det er okay at tale om, for du bliver ikke mindre mand eller en mindre fighter af at dele.”

D. 9. marts 2020 valgte Mathias at dele sine tanker og følelser med omverdenen, da han postede et opslag på sin facebookprofil. Et opslag der gav indsigt i et hårdt liv, og en mand der grundet en grufuld hændelse har måttet gennemleve snart 4 år i en tilstand af usikkerhed, ensomhed, utilstrækkelighed og frygt.

Overgrebet på Phuket

Det er start maj 2016. Mathias sidder i flyet på vej til Thailand. Han er 20 år gammel, og sammen med en kammerat søger han mod varmere himmelstrøg for at nyde tilværelsen. Uden de store forestillinger omkring hvad der venter dem, er der såmænd også kun planlagt afslapning og et par beherskede drinks i løbet af feriens 14 dage. Som ventet er turen forløbet problemfrit, men fremme ved dagen før hjemrejsen bliver Mathias’ og kammeratens tilværelse pludselig dunkel. Deres overblik sortnes, og deres hukommelse begrænses. De mister kontakt til hinanden og virkeligheden i løbet af natten, og Mathias vågner tidligt om morgenen, drugged mod sin vilje, i en fremmed lejlighed.

”Det første minde er deromkring, hvor jeg vågner i sengen sammen med ham. Jeg er nøgen, og han er også nøgen. Det er en lille mørk person, jeg vågner op sammen med.”

Konfus og ude af stand til at genkende handlinger og følelser er Mathias blevet fundet på gaden og bragt hjem af en mand, han aldrig i sit liv før har mødt.

”Der sker nogle ting, da jeg vågner. Jeg er i gang med at blive pillet ved, og i gang med at få et blowjob.”

Lejligheden befinder sig i Phukets slumkvarter, og værelset, Mathias vågner i, er udsmykket med parykker, spejle og kjoler i lange baner. Forvirring, skam og angst er nogle af de mørke følelser, der dominerende forgriber sig på Mathias’ sind, og de fylder alt i hans vågne timer. Det er i denne tilstand, at Mathias beslutter sig for at forlænge sit ophold i Thailand med en uge, selvom hans kammerat er taget hjem. Hvorfor har han svært ved at genkalde.

”Ingen idé. Jeg støder på stædighed, og jeg støder på følelsen af, at jeg er bange for at tabe ansigt over, at det er gået galt. For min familie sagde jo alle sammen ’åh det vil gå galt, når Mathias skal ud og rejse’.”

Ugen ud holdes Mathias’ angst i skak ved hjælp af stoffer. Piller. Krystaller. Alt hvad kan sluges og ryges bliver præsenteret for ham af denne fremmede person, og i forsøget på at dulme sin tilstand af ekstrem angst tager Mathias imod. De seksuelle tilnærmelser fortsætter ligeledes hele ugen, og i Mathias’ hoved dannes der en forestilling om, at han skylder personen noget for at have samlet ham op fra gaden. For at have hjulpet ham. For at have reddet ham. Så han lader det ske.

Angst og depression

Efter Mathias igen er rejst hjem til Danmark, befinder han sig en turbulent periode. I samspil med, at han føler et behov for at holde en facade og udlægge sin Thailandshistorie som værende udelukkende positiv, kan han mærke, hvordan hans tilstand indeni forværres. Han begynder at tage alt det arbejde, han kan. Han gør det for at slippe fri af sine tanker og for at slippe for sig selv. Har han en sjælden gang fri, skal han i byen. Mathias mærker en stigende trang til at være påvirket i et forsøg på flygte fra den virkelighed, som langsomt fortærer ham indefra.

”Jeg ryger i kokainfælden, og får det fantastisk. Og så har jeg altid røget meget hash, men det skruer jeg så op for samtidig, så når jeg havde det dårligt, fordi jeg havde taget for meget kokain, så røg jeg en masse hash.”

Mathias befinder sig i denne mentale kamp i de efterfølgende 4 år efter turen til Thailand. Han går løbende til psykolog, men har svært ved for alvor at tage fat i de ting, som egentlig danner grobund for hans tilstand.

”Jeg ender jo reelt med at snakke om tusinde andre ting med min psykolog end det reelle problem. Jeg har ikke taget ordentlig fat i det, jeg har bare fundet en masse nye problemer, og så har jeg skubbet Thailand endnu længere væk.”

Grundet Mathias’ svære depression bliver det ikke nemmere for ham at snakke om. Der går mere end 3 år, før han får den sande historie fortalt til sin familie, og det hjælper ikke lige med det samme. Men så vender det.

”Det vender der hvor, at hver dag ikke er en kamp for ikke at dræbe sig selv længere. Så det var overlevelse en lang periode, og overlevelse for at gennemføre studiet, så jeg kunne blive sygemeldt.”

Mathias bliver efterhånden velmedicineret, han flytter til Århus og får sin egen lejlighed med luft og plads, og efter sygemeldingen fra studiet har han nu endelig tid til at tage sig af sig selv og få dyrket og bearbejdet sin historie.

Kulturelle problemer

Mathias fortæller, hvordan han især har følt, at hans udfordringer har været svære at dele med hans mandlige venner. Selvom han har et behov for at komme ud med sine tanker, har kun hans veninder været mulige at snakke ordentlig med.

”Jeg ser, at der er nogle kulturelle problemer omkring mænd og følelser. Jeg har nogle kammerater, der prøver, men det er super svært for dem, og det er super grænseoverskridende for dem.”

I takt med at kæmpe med sig selv kan Mathias mærke, hvordan det kan hjælpe ham, hvis han får gjort folk opmærksomme på netop dette problem. Gennem den enorme respons på hans facebook-opslag oplever Mathias, hvordan der er mange mænd, som sidder i samme situation, og som kæmper med at have modet til at åbne op omkring deres problemer.

”Jeg tror, at jeg har følt mig utrolig heldig over, at jeg har muligheden for at kunne gøre det her. Det kan måske hjælpe nogle mennesker. Det har givet mig lyst til at finde ud af, hvad jeg gerne vil lave med mit liv.”

Mathias er på nuværende tidspunkt i bedring og forventer at genoptage studiet til efteråret 2020. Han har stadig svært ved at beskrive overgrebet i Thailand.

En moderne undervisning med fokus på blandt andet teknologi er et vigtigt parameter for Mårslet skole. Ligeledes er den personlige udvikling og de sociale kompetencer essentielle for skolen.

Af Jacob Mignon

Vi befinder os cirka 15 km syd for Århus nær en hvid kirke, friske grønne bakker og en lille, snoet bæk. Idyllen lader sig ikke skjule, og Mårslet Skole ligger her trygt i sine rammer. Her huses der cirka 95 procent af distriktets børn og med en kapacitet på knap 900 elever, er skolen let at få øje på.

Nok har skolen en kultur, som baserer sig på en traditionelt høj faglighed, men ifølge Kurt Iversen, Souschef og Pædagogisk Leder på skolen, stiler den efter at inddrage et moderne fokus på forsøg og refleksion for at forberede sig. ”I stedet for den gamle tankegang, hvor det bare var én lærer, ét lokale og en klasse, så opfordrer vi mere til refleksion blandt eleverne.”  Dette gør skolen gennem et koncept, der kaldes Stærkere Læringsfællesskaber, hvilket bygger på, at skolens læreteam skal benytte sig mere af hinandens kompetencer og derved løfte hinandens niveau. Denne tilgang skal så smitte af på eleverne og undervisningen.

Teknologi for øje

Et af de områder, hvor skolen forsøger sig med innovativ undervisning er i teknologiens verden. Her bliver børnene introduceret til blandt andet programmering af robotter, som kan benyttes med henblik på bæredygtighed. Kurt Iversen fremhæver især den kreative tankeproces som essentiel.

”Det gælder om at være kreativ og finde løsningsforslag, når man eksempelvis skal bygge robotter. Man skal ikke have en lineær tankegang, men derimod sige, ’vi afprøver noget – hvad lykkedes?’ For at være meget mere eksperimenterende med det.”

”Lige for tiden har vi et samarbejde mellem indskolingen og universitetet, hvor to lektorer er herude og lave sådan nogle ting. Et tema lige nu har været omkring affald i vandet. Så har børnene bygget nogle robotter på deres computere, og så skal de kunne køre hen og samle det her affald op.”

De sociale medier er en udfordring

Som i så mange andre grene af samfundet kan de sociale medier også forekomme som en udfordring på Mårslet Skole. Skolen gør meget ud af at fremme elevernes sociale kompetencer og ligeledes forsøge at sikre dem en stærk personlig udvikling. Kurt Iversen ser nogle problematikker i forbindelse med dette, når det gælder de sociale medier, ”Jeg synes, at det er en kæmpe, kæmpe stor udfordring. Ikke bare for skolen men i det hele taget for det enkelte individ. Børnene er jo skabt til at være nysgerrige, så de lærer jo af at gøre det. De så at sige asfalterer vejen, imens de går på den.”

Især læringsprocessen bliver hæmmet af internettets databaser. ”Det, der er faren ved det her, det er, at man jo ikke kan slette de spor, man har sat. Det er der, hvor den helt store hurdle ligger i en læringsproces. Nogle gange lærer man først af de fejl, man har lavet. Problemet er, at da vi andre lavede fejl, så var de slettet efterfølgende, men nu ligger de der permanent.”

Ingen skemalagt undervisning i SoMe

Der er endnu ingen skemalagte timer, hvor der undervises i de sociale medier. I stedet indgår det nu i det, de kalder de timeløse fag, hvilket også indeholder seksualundervisning, digital dannelse, færdselslære og lignende. Til gengæld bliver de inkorporeret i de eksisterende fag – f.eks. i dansk. ”Det bliver integreret ind i de forskellige fag, og det kunne sagtens være i form af en novelle i dansk.”

Højt trivselsgennemsnit

På trods af udfordringerne med de sociale medier scorer Mårslet Skole stadig utroligt højt, når det gælder elevernes generelle trivsel. 96,2 procent af elever melder en høj trivsel, hvilket overstråler landsgennemsnittet på 91,5 procent. Kurt Iversen mener, at der kan være mange årsager til dette, men én af dem er lokalsamfundets styrke. ”Alle kender alle i lokalsamfundet. Det betyder, at lokalsamfundet er med til at understøtte, at man har det godt. Så hvis der er én, der ikke har det godt, så kan man ikke gå alene med det, og så bliver man hjulpet.”

Ligeledes står skolen for en masse aktiviteter, som skal højne elevernes trivsel. Der bliver blandt andet arrangeret udveksling i 8. klasse, hvilket Kurt Iversen selv fremhæver. ”Det er med til at udvikle de menneskelige kompetencer, og det gør, at man får nogle andre perspektiver på det at være i et fællesskab.”

Selvom der er stor fokus på de sociale kompetencer, har skolen ikke et konkret regelsæt de følger. ”Det er ikke sådan, at vi har en struktur for det, at det er sådan her vi gør. Men der er nogle uskrevne ting man gør, og det tror jeg faktisk rodfæstes meget mere.”

Århus er en optimistisk fodboldby med loyale fans, der bakker op om holdet uanset resultater. Det afspejles både i AGF’s fanklub og i bybilledet, hvor lokale barer og værtshuse viser AGF’s kampe til stort fremmøde.

• Af Anne Marie Stoustrup & Jacob Mignon

Verdenen bliver mere og mere tilgængelig for dagens unge mennesker, og journaliststuderende, Caroline Carlsen, føler en stigende kulturel nysgerrighed.

• Af Jacob Mignon

For at forstå de mennesker, man omgiver sig med og det land man lever i, kan det betale sig at opsøge perspektiver i udlandet.

Caroline Carlsen, et spirende journalistisk talent, har brugt meget af sin ungdom på at rejse – både i selskab med familie – men ligeledes med venner, ” generelt så kommer jeg bare fra en familie, der virkelig er interesserede i andre kulturer, og vægter det meget højt.”    

Tilegn menneskelige kvaliteter

Danmark er for mange et demokratisk ideal, som vi herhjemme ofte håber, at andre nationer ser inspireret imod. Derfor kan det også godt være en udfordring at placere sig i mennesker fra andre kulturer og landes sted. Men det kan rejser hjælpe med;

” Ja helt sikkert. Altså det giver én nogle andre menneskelige kvaliteter og nogle andre forståelser at komme til andre lande, der har en anden styreform, der er kommunistiske, eller komme til fattige lande eller virkeligt velhavende lande. Det giver en stor forståelse for forskellige mennesketyper.”

Billeder af unges backpack-rejser florerer overalt på diverse sociale medier, og informationer om kulturelle begivenheder bliver dagligt leveret i de danske nyhedsstrømme. Alligevel mener Caroline Carlsen ikke, at nysgerrigheden kan stilles hjemmefra, ” Altså jeg vil sige, at hvis jeg kun var herhjemme, så tror jeg simpelthen ikke, at jeg ville få stillet denne her kulturelle nysgerrighed. Jeg kan godt blive sådan lidt rodløs af at være herhjemme.”

Forstå nye kulturer

Selvom Caroline Carlsen hverken pådutter andre eller hende selv at implementere fremmede kulturer, føler hun stadig, at hun opnår større forståelse for, hvordan andre mennesker tænker,

” Det er noget jeg bruger for at få en bedre forståelse for andre mennesker, og det er noget, jeg bruger for at få en bedre forståelse for, hvordan andre mennesker agerer. Det er ikke sådan, at jeg ændrer noget herhjemme eller ændrer på, hvordan jeg selv er.”

Nyt syn på Danmark

Den danske andedam er ganske tryg at svømme rundt i, men kan måske også for nogle skabe et filter for, hvordan resten af verden egentlig ser ud. Man kan som dansker ind i mellem godt gå med opfattelsen af, at den danske måde er den normale måde, som de fleste ville kunne tilegne sig, hvis de ville. Caroline Carlsen mener, at vi i Danmark er lidt forkælede i den forstand,
” jeg kan godt få lidt sådan en ’så hold dog kæft’-attitude overfor tingene. Dansk politik bliver hundrede procent styret ud fra ’hvad vil jeg gerne – hvad ville være fedt for mig?’ Det kan godt være, at jeg synes, det ville være fedt slet ikke at betale SKAT fordi, så har jeg flere penge end de andre, men når man så er i et land, hvor der virkelig er stor ulighed, så kan man se, hvordan det påvirker landet.”

Selvom Caroline Carlsen tilslutter sig den danske styreform og det danske ideal, mener hun, at vi gerne måtte værdsætte det vi har lidt mere, ” Altså jeg synes, at Danmark på mange måder er et ideal, og jeg synes på mange måder, at Danmark er det land med det demokrati og den styreform, jeg kan være allermest enig i. Men jeg synes, at vi i Danmark ikke værdsætter, det vi har. Altså andre kan sagtens se op til Danmark. Det synes jeg, at der er rigtig mange, der burde.”

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.