Angst, depression, seksuelle overgreb og selvmordstanker. Mathias har kæmpet med det hele, lige siden han for alvor har kunnet kalde sig voksen. Nu vil han inspirere andre mænd til også at belyse deres skygger.
Af Jacob Mignon 22/04-2020
Mathias Søby Kristensen, 24, har netop færdiggjort 2. semester på VIA i Århus. Han er ved at uddanne sig til sygeplejerske, men er nu sygemeldt grundet psykiske udfordringer. Han har haft ekstremt svært ved at tale om det, og det hele er blevet ignoreret til fordel for en massiv mængde arbejde og grænsesøgende byture. Men nu åbner han op.
”En del af den her rejse vil jeg bruge på at kæmpe for at bryde tabuet omkring, at sårbarhed og dårligdom er socialt uacceptabelt, og at det er okay at tale om, for du bliver ikke mindre mand eller en mindre fighter af at dele.”
D. 9. marts 2020 valgte Mathias at dele sine tanker og følelser med omverdenen, da han postede et opslag på sin facebookprofil. Et opslag der gav indsigt i et hårdt liv, og en mand der grundet en grufuld hændelse har måttet gennemleve snart 4 år i en tilstand af usikkerhed, ensomhed, utilstrækkelighed og frygt.
Overgrebet på Phuket
Det er start maj 2016. Mathias sidder i flyet på vej til Thailand. Han er 20 år gammel, og sammen med en kammerat søger han mod varmere himmelstrøg for at nyde tilværelsen. Uden de store forestillinger omkring hvad der venter dem, er der såmænd også kun planlagt afslapning og et par beherskede drinks i løbet af feriens 14 dage. Som ventet er turen forløbet problemfrit, men fremme ved dagen før hjemrejsen bliver Mathias’ og kammeratens tilværelse pludselig dunkel. Deres overblik sortnes, og deres hukommelse begrænses. De mister kontakt til hinanden og virkeligheden i løbet af natten, og Mathias vågner tidligt om morgenen, drugged mod sin vilje, i en fremmed lejlighed.
”Det første minde er deromkring, hvor jeg vågner i sengen sammen med ham. Jeg er nøgen, og han er også nøgen. Det er en lille mørk person, jeg vågner op sammen med.”
Konfus og ude af stand til at genkende handlinger og følelser er Mathias blevet fundet på gaden og bragt hjem af en mand, han aldrig i sit liv før har mødt.
”Der sker nogle ting, da jeg vågner. Jeg er i gang med at blive pillet ved, og i gang med at få et blowjob.”
Lejligheden befinder sig i Phukets slumkvarter, og værelset, Mathias vågner i, er udsmykket med parykker, spejle og kjoler i lange baner. Forvirring, skam og angst er nogle af de mørke følelser, der dominerende forgriber sig på Mathias’ sind, og de fylder alt i hans vågne timer. Det er i denne tilstand, at Mathias beslutter sig for at forlænge sit ophold i Thailand med en uge, selvom hans kammerat er taget hjem. Hvorfor har han svært ved at genkalde.
”Ingen idé. Jeg støder på stædighed, og jeg støder på følelsen af, at jeg er bange for at tabe ansigt over, at det er gået galt. For min familie sagde jo alle sammen ’åh det vil gå galt, når Mathias skal ud og rejse’.”
Ugen ud holdes Mathias’ angst i skak ved hjælp af stoffer. Piller. Krystaller. Alt hvad kan sluges og ryges bliver præsenteret for ham af denne fremmede person, og i forsøget på at dulme sin tilstand af ekstrem angst tager Mathias imod. De seksuelle tilnærmelser fortsætter ligeledes hele ugen, og i Mathias’ hoved dannes der en forestilling om, at han skylder personen noget for at have samlet ham op fra gaden. For at have hjulpet ham. For at have reddet ham. Så han lader det ske.
Angst og depression
Efter Mathias igen er rejst hjem til Danmark, befinder han sig en turbulent periode. I samspil med, at han føler et behov for at holde en facade og udlægge sin Thailandshistorie som værende udelukkende positiv, kan han mærke, hvordan hans tilstand indeni forværres. Han begynder at tage alt det arbejde, han kan. Han gør det for at slippe fri af sine tanker og for at slippe for sig selv. Har han en sjælden gang fri, skal han i byen. Mathias mærker en stigende trang til at være påvirket i et forsøg på flygte fra den virkelighed, som langsomt fortærer ham indefra.
”Jeg ryger i kokainfælden, og får det fantastisk. Og så har jeg altid røget meget hash, men det skruer jeg så op for samtidig, så når jeg havde det dårligt, fordi jeg havde taget for meget kokain, så røg jeg en masse hash.”
Mathias befinder sig i denne mentale kamp i de efterfølgende 4 år efter turen til Thailand. Han går løbende til psykolog, men har svært ved for alvor at tage fat i de ting, som egentlig danner grobund for hans tilstand.
”Jeg ender jo reelt med at snakke om tusinde andre ting med min psykolog end det reelle problem. Jeg har ikke taget ordentlig fat i det, jeg har bare fundet en masse nye problemer, og så har jeg skubbet Thailand endnu længere væk.”
Grundet Mathias’ svære depression bliver det ikke nemmere for ham at snakke om. Der går mere end 3 år, før han får den sande historie fortalt til sin familie, og det hjælper ikke lige med det samme. Men så vender det.
”Det vender der hvor, at hver dag ikke er en kamp for ikke at dræbe sig selv længere. Så det var overlevelse en lang periode, og overlevelse for at gennemføre studiet, så jeg kunne blive sygemeldt.”
Mathias bliver efterhånden velmedicineret, han flytter til Århus og får sin egen lejlighed med luft og plads, og efter sygemeldingen fra studiet har han nu endelig tid til at tage sig af sig selv og få dyrket og bearbejdet sin historie.
Kulturelle problemer
Mathias fortæller, hvordan han især har følt, at hans udfordringer har været svære at dele med hans mandlige venner. Selvom han har et behov for at komme ud med sine tanker, har kun hans veninder været mulige at snakke ordentlig med.
”Jeg ser, at der er nogle kulturelle problemer omkring mænd og følelser. Jeg har nogle kammerater, der prøver, men det er super svært for dem, og det er super grænseoverskridende for dem.”
I takt med at kæmpe med sig selv kan Mathias mærke, hvordan det kan hjælpe ham, hvis han får gjort folk opmærksomme på netop dette problem. Gennem den enorme respons på hans facebook-opslag oplever Mathias, hvordan der er mange mænd, som sidder i samme situation, og som kæmper med at have modet til at åbne op omkring deres problemer.
”Jeg tror, at jeg har følt mig utrolig heldig over, at jeg har muligheden for at kunne gøre det her. Det kan måske hjælpe nogle mennesker. Det har givet mig lyst til at finde ud af, hvad jeg gerne vil lave med mit liv.”
Mathias er på nuværende tidspunkt i bedring og forventer at genoptage studiet til efteråret 2020. Han har stadig svært ved at beskrive overgrebet i Thailand.
